(ud fra erindringerne fra Sovjetunionens midlertidige chargé d'affaires i Danmark Andrei Plakhin)
Del II
Den 28. juni kl. 16 fandt der et møde sted mellem A.Plakhin og udenrigsminister Scavenius. Den sovjetiske repræsentant fremsatte over for ministeren en kraftig protest mod den behandling, som personalet ved den sovjetiske mission var blevet udsat for, samt mod arrestationerne af medarbejdere ved sovjetiske institutioner, og krævede, at de blev løsladt.
»Hvordan skal man forstå den danske regerings handlinger, som har resulteret i, at missionens personale er sat i husarrest, og at mange medarbejdere ved handelsrepræsentationen sidder i fængsel?« spurgte Plakhin.
»I lyset af den nuværende situation betyder det i praksis, at de diplomatiske forbindelser er afbrudt,« svarede Scavenius.
»I så fald anser jeg det for overflødigt, at den sovjetiske mission forbliver i Danmark, og jeg beder Dem meddele mig, hvornår vi kan forlade Danmark,« erklærede den sovjetiske midlertidige chargé d’affaires.
»Desværre,« svarede Scavenius, »ved jeg ikke, hvor længe arrestationen vil vare, da vi endnu ikke har rejst spørgsmålet om Deres afrejse over for tyskerne.«
Om aftenen kørte en lastbil op til missionsbygningen. Den bragte senge og soveudstyr til de sovjetiske borgere, der befandt sig i husarrest i bygningen. På sengetøjet var der et mærke fra fængslet i København. Samme aften blev der bragt børn til missionen, som tilbragte deres sommerferie ved havet.
I mellemtiden foregik der forhandlinger i Moskva om hjemvenden af personalet fra de diplomatiske missioner. Den 2. juli meddelte en repræsentant for det danske udenrigsministerium A.I. Plakhin, at den sovjetiske mission ville få stillet et særligt tog til rådighed til at forlade landet. Samtidig informerede han chargéen om, at Sverige havde påtaget sig at varetage Sovjetunionens interesser i Danmark.
Tidligt om morgenen den 5. juli ankom der busser til missionsbygningen, som kørte de ansatte ved de sovjetiske institutioner i Danmark til banegården. På banegården i København befandt den svenske gesandt i Danmark sig allerede, og A.I. Plakhin overrakte ham nøglerne til den sovjetiske missions bygning. Kl. 6 om morgenen kørte toget fra stationen.
Den 8. juli ankom toget til stationen i Niš (Serbien), hvor der allerede stod vogne med medarbejdere fra sovjetiske institutioner i Tyskland og Italien. Derfra kørte toget om aftenen mod Sofia og ankom den 10. juli til Plovdiv (Bulgarien). Undervejs havde folk store problemer med mad og manglen på varmt vand. <...>
Den 13. juli ankom toget til Svilengrad og krydsede den bulgarsk-tyrkiske grænse. Toget kørte gennem Istanbul og ankom den 28. juli til Leninakan (Gyumri, Armenien). Ved grænsen blev kammeraterne fra Danmark allerede modtaget af medarbejdere fra Narkomindel.
Den 3. august 1941 ankom den sovjetiske koloni i Danmark i fuldt antal (67 personer) til Moskva.
En stor gruppe sovjetiske diplomater, herunder Sovjetunionens chargé d'affaires i Danmark, Ivan Filippovich Vlasov, og hans stedfortræder, Andrei Ivanovich Plakhin, meldte sig frivilligt til fronten.
Ivan F. Vlasov blev brutalt tortureret af hitleristerne i en krigsfangelejr. Hans navn er indskrevet på mindetavlen til ære for medarbejdere i Sovjetunionens Udenrigsministerium, der faldt for fædrelandets frihed og uafhængighed under Den Store Fædrelandskrig 1941-1945. For udvist enestående mod, fasthed i ånden og grænseløs hengivenhed over for fædrelandet blev han posthumt tildelt Ordenen af det Røde Banner.
Andrei I. Plakhin tjente under krigen i rang af løjtnant. I juli 1945, efter genoptagelsen af de diplomatiske forbindelser mellem Sovjetunionen og Danmark, blev han leder af den sovjetiske diplomatiske mission i København.
Læs hele