TGViewer
Russian Embassy in Denmark Russian Embassy in Denmark @rusembdk · 1.1K subscribers
Post #3333 366
🎙️Svar fra den russiske ambassadør i Danmark Vladimir Barbin på spørgsmål fra tv- og radiostationen »DR« i forbindelse med forberedelsen af filmen »Krigsplan Europa«

• Påstanden om, at Rusland i den nærmeste fremtid vil beslutte at angribe et eller flere NATO-lande, er en løgn. Disse påfund har til formål at forvirre og skræmme europæerne for derved at retfærdiggøre de intensive forberedelser til krig mod Rusland, der foregår i NATO- og EU-landene. Disse hensigter afspejles i de europæiske lederes aggressive, russofobiske retorik og i udarbejdelsen af operative planer for militære aktioner mod Rusland i takt med denne retorik.

• I de europæiske lande indføres der grundlæggende ændringer i de nationale militærdoktriner, herunder på området for atomvåben, militærudgifterne stiger med forbløffende hast, og der sker en opbygning af NATO's militære tilstedeværelse tæt på Ruslands grænser.

• I Østersøen og Arktis har der hverken været konflikter eller anledning til, at sådanne skulle opstå. Nu skaber NATO-landene imidlertid kunstigt spændinger i disse områder og forvandler dem til en arena for konfrontation med Rusland.

• Det er ikke Rusland, der truer NATO-landene, men tværtimod. Rusland har ingen planer om at angribe hverken NATO-lande eller EU-lande. Det er netop Vesten, der insisterer på nødvendigheden af at påføre Rusland et militært og strategisk nederlag i konflikten i Ukraine. Det er ikke Rusland, der forbereder sig på en konflikt med Vesten, men NATO- og EU-landene, der forbereder sig på en konflikt med Rusland. Russiske våben dræber ikke europæere, men NATO-landenes våben dræber russere, herunder også civile.

• Danmark har for sin del gentagne gange opfordret til at ophæve alle røde linjer for, at regimet i Kiev kan udføre angreb med vestligt våben dybt inde i Rusland. Den danske regerings beslutning om at anskaffe længererækkende præcisionsmissiler var også begrundet i behovet for at ramme mål i Rusland.

• Rusland fører en ansvarlig politik inden for nuklear afskrækkelse og følger nøje det princip, at der ikke kan være vindere i en atomkrig.

• Betingelserne for Ruslands anvendelse af atomvåben er klart defineret i russiske dokumenter. Det er en yderste foranstaltning til beskyttelse af vores lands suverænitet og territoriale integritet.

🔗 Læs hele
DR Ruslands ambassadør i Danmark efter DR-afsløring: Det er 'en løgn', at vi vil angribe europæiske Nato-lande Efter DR-afdækning af russiske forberedelser på en mulig krig beskylder ambassadøren i en skarp udtalelse Nato for utrættelige provokationer mod Rusland.
  • 👍 3
  • 🔥 3
  • 😢 2
More from @rusembdk
  1. Oct 3, 2026⚡️ Foreign Ministry statement reiterating warnings to foreign nationals and diplomatic per…
  2. Oct 3, 2026⚡️ Заявление МИД России о повторном предостережении иностранных граждан и дипломатов от на…
  3. Oct 2, 2026Sandheden om Alyoshki Redaktionen på avisen «Jyllands-Posten» afviste den 2. oktober at of…
  4. Oct 2, 2026#Антифейк Правда об Алёшках Редакция газеты «Юлландс-Постен» 2 октября отказалась публиков…
  5. Oct 2, 2026🎙 Remarks by President of Russia Vladimir Putin at the plenary session of the 23rd annual…
  6. Oct 2, 2026🎙 Выступление Президента России В.В.Путина на пленарной сессии XХIII ежегодного заседания…
Threads Profile ViewerView any public Threads profile without an account.Open ThreadLook →Writing with AI? Make it sound human.Metric37 rewrites AI drafts so they read naturally. Free AI detector, 1,500 words free.Try Metric37 →